< Job 6 >

1 But Job answered, and said:
Men Job svarede og sagde:
2 O that my sins, whereby I have deserved wrath, and the calamity that I suffer, were weighed in a balance.
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 As the sand of the sea this would appear heavier: therefore my words are full of sorrow:
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 For the arrows of the Lord are in me, the rage whereof drinketh up my spirit, and the terrors of the Lord war against me.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Will the wild ass bray when he hath grass? or will the ox low when he standeth before a full manger?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Or can an unsavoury thing be eaten, that is not seasoned with salt? or can a man taste that which when tasted bringeth death?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 The things which before my soul would not touch, now, through anguish are my meats.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 Who will grant that my request may come: and that God may give me what I look for?
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 And that he that hath begun may destroy me, that he may let loose his hand, and cut me off?
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 And that this may be my comfort, that afflicting me with sorrow, he spare not, nor I contradict the words of the Holy One.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 For what is my strength, that I can hold out? or what is my end that I should keep patience?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 My strength is not the strength of stones, nor is my flesh of brass.
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Behold there is no help for me in myself, and my familiar friends also are departed from me.
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 He that taketh away mercy from his friend, forsaketh the fear of the Lord.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 My brethren have passed by me, as the torrent that passeth swiftly in the valleys.
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 They that fear the hoary frost, the snow shall fall upon them.
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 At the time when they shall be scattered they shall perish: and after it groweth hot they shall be melted out of their place.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 The paths of their steps are entangled: they shall walk in vain, and shall perish.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Consider the paths of Thema, the ways of Saba, and wait a little while.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 They are confounded, because I have hoped: they are come also even unto me, and are covered with shame.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Now you are come: and now seeing my affliction you are afraid.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Did I say: Bring to me, and give me of your substance?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Or deliver me from the hand of the enemy, and rescue me out of the hand of the mighty?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Teach me, and I will hold my peace: and if I have been ignorant in any thing, instruct me.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Why have you detracted the words of truth, whereas there is none of you that can reprove me?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 You dress up speeches only to rebuke, and you utter words to the wind.
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 You rush in upon the fatherless, and you endeavour to overthrow your friend.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 However finish what you have begun, give ear, and see whether I lie.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Answer, I beseech you, without contention: and speaking that which is just, judge ye.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 And you shall not And iniquity in my tongue, neither shall folly sound in my mouth.
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?

< Job 6 >