< Job 41 >
1 Canst thou draw out the leviathan with a hook, or canst thou tie his tongue with a cord?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Canst thou put a ring in his nose, or bore through his jaw with a buckle?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Will he make many supplications to thee, or speak soft words to thee?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Will he make a covenant with thee, and wilt thou take him to be a servant for ever?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Shalt thou play with him as with a bird, or tie him up for thy handmaids?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Shall friends cut him in pieces, shall merchants divide him?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Wilt thou fill nets with his skin, and the cabins of fishes with his head?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Lay thy hand upon him: remember the battle, and speak no more.
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Behold his hope shall fail him, and in the sight of all he shall be cast down.
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 I will not stir him up, like one that is cruel: for who can resist my countenance?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Who hath given me before that I should repay him? All things that are under heaven are mine.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 I will not spare him, nor his mighty words, and framed to make supplication.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Who can discover the face of his garment? or who can go into the midst of his mouth?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Who can open the doors of his face? his teeth are terrible round about.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 His body is like molten shields, shut close up with scales pressing upon one another.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 One is joined to another, and not so much as any air can come between them:
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 They stick one to another and they hold one another fast, and shall not be separated.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 His sneezing is like the shining of fire, and his eyes like the eyelids of the morning.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Out of his mouth go forth lamps, like torches of lighted fire.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Out of his nostrils goeth smoke, like that of a pot heated and boiling.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 His breath kindleth coals, and a flame cometh forth out of his mouth.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 In his neck strength shall dwell, and want goeth before his face.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 The members of his flesh cleave one to another: he shall send lightnings against him, and they shall not be carried to another place.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 His heart shall be as hard as a stone, and as firm as a smith’s anvil.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 When he shall raise him up, the angels shall fear, and being affrighted shall purify themselves.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 When a sword shall lay at him, it shall not be able to hold, nor a spear, nor a breastplate.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 For he shall esteem iron as straw, and brass as rotten wood.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 The archer shall not put him to flight, the stones of the sling are to him like stubble.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 As stubble will he esteem the hammer, and he will laugh him to scorn who shaketh the spear.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 The beams of the sun shall be under him, and he shall strew gold under him like mire.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 He shall make the deep sea to boil like a pot, and shall make it as when ointments boil.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 A path shall shine after him, he shall esteem the deep as growing old.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 There is no power upon earth that can be compared with him who was made to fear no one.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 He beholdeth every high thing, he is king over all the children of pride.
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.