Job 27
1 Job also added, taking up his parable, and said:
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 As God liveth, who hath taken away my judgment, and the Almighty, who hath brought my soul to bitterness,
Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
3 As long as breath remaineth in me, and the spirit of God in my nostrils,
— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
4 My lips shall not speak iniquity, neither shall my tongue contrive lying.
skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
5 God forbid that I should judge you to be just: till I die I will not depart from my innocence.
Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
6 My justification, which I have begun to hold, I will not forsake: for my heart doth not reprehend me in all my life.
Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
7 Let my enemy be as the ungodly, and my adversary as the wicked one.
Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
8 For what is the hope of the hypocrite if through covetousness he take by violence, and God deliver not his soul?
Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
9 Will God hear his cry, when distress shall come upon him?
Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
10 Or can he delight himself in the Almighty, and call upon God at all times?
Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
11 I will teach you by the hand of God, what the Almighty hath, and I will not conceal it.
Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
12 Behold you all know it, and why do you speak vain things without cause?
Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
13 This is the portion of a wicked man with God, and the inheritance of the violent, which they shall receive of the Almighty.
Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
14 If his sons be multiplied, they shall be for the sword, and his grandsons shall not be filled with bread.
Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
15 They that shall remain of him, shall be buried in death, and his widows shall not weep.
De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
16 If he shall heap together silver as earth, and prepare raiment as clay,
Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
17 He shall prepare indeed, but the just man shall be clothed with it: and the innocent shall divide the silver.
da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
18 He hath built his house as a moth, and as a keeper he hath made a booth.
Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
19 The rich man when he shall sleep shall take away nothing with him: he shall open his eyes and find nothing.
Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
20 Poverty like water shall take hold on him, a tempest shall oppress him in the night.
Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
21 A burning wind shall take him up, and carry him away, and as a whirlwind shall snatch him from his place.
Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
22 And he shall cast upon him, and shall not spare: out of his hand he would willingly flee.
Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
23 He shall clasp his hands upon him, and shall hiss at him, beholding his place.
Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.
