Job 22
1 Then Eliphaz the Themanite answered, and said:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Can man be compared with God, even though he were of perfect knowledge?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 What doth it profit God if thou be just? or what dost thou give him if thy way be unspotted?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 Shall he reprove thee for fear, and come with thee into judgment:
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 And not for thy manifold wickedness, and thy infinite iniquities?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 For thou hast taken away the pledge of thy brethren without cause, and stripped the naked of their clothing.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Thou hast not given water to the weary, thou hast withdrawn bread from the hungry.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 In the strength of thy arm thou didst possess the land, and being the most mighty thou holdest it.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Thou hast sent widows away empty, and the arms of the fatherless thou hast broken in pieces.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Therefore art thou surrounded with snares, and sudden fear troubleth thee.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 And didst thou think that thou shouldst not see darkness, and that thou shouldst not be covered with the violence of overflowing waters?
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 Dost not thou think that God is higher than heaven, and is elevated above the height of the stars?
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 And thou sayst: What doth God know? and he judgeth as it were through a mist.
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 The clouds are his covert, and he doth not consider our things, and he walketh about the poles of heaven.
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Dost thou desire to keep the path of ages, which wicked men have trodden?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Who were taken away before their time, and a flood hath overthrown their foundation.
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Who said to God: Depart from us: and looked upon the Almighty as if he could do nothing:
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Whereas he had filled their houses with good things: whose way of thinking be far from me.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 The just shall see, and shall rejoice, and the innocent shall laugh them to scorn.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 Is not their exaltation cut down, and hath not fire devoured the remnants of them?
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 Submit thyself then to him, and be at peace: and thereby thou shalt have the best fruits.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Receive the law of his mouth, and lay up his words in thy heart.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 If thou wilt return to the Almighty, thou shalt be built up, and shalt put away iniquity far from thy tabernacle.
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 He shall give for earth flint, and for flint torrents of gold.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 And the Almighty shall be against thy enemies, and silver shall be heaped together for thee.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Then shalt thou abound in delights in the Almighty, and shalt lift up thy face to God.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Thou shalt pray to him, and he will hear thee, and thou shalt pay vows.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Thou shalt decree a thing, and it I shall come to thee, and light shall shine in thy ways.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 For he that hath been humbled, shall be in glory: and he that shall bow down his eyes, he shall be saved.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 The innocent shall be saved, and he shall be saved by the cleanness of his hands.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
