< Job 21 >

1 Then Job answered, and said:
Men Job svarede og sagde:
2 Hear, I beseech you, my words, and do penance.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Suffer me, and I will speak, and after, if you please, laugh at my words.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Is my debate against man, that I should not have just reason to be troubled?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Hearken to me and be astonished, and lay your finger on your mouth.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 As for me, when I remember, I am afraid, and trembling taketh hold on my flesh.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Why then do the wicked live, are they advanced, and strengthened with riches?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Their seed continueth before them, a multitude of kinsmen, and of children’s children in their sight.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Their houses are secure and peaceable, and the rod of God is not upon them.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Their cattle have conceived, and failed not: their cow has calved, and is not deprived of her fruit.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Their little ones go out like a flock, and their children dance and play.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 They take the timbrel, and the harp, and rejoice at the sound of the organ.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
13 They spend their days in wealth, and in a moment they go down to hell. (Sheol h7585)
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 Who have said to God: Depart from us, we desire not the knowledge of thy ways.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Who is the Almighty, that we should serve him? and what doth it profit us if we pray to him?
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Yet because their good things are not in their hand, may the counsel of the wicked be far from me.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 How often shall the lamp of the wicked be put out, and a deluge come upon them, and he shall distribute the sorrows of his wrath?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 They shall be as chaff before the face of the wind, and as ashes which the whirlwind scattereth.
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 God shall lay up the sorrow of the father for his children: and when he shall repay, then shall he know.
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 His eyes shall see his own destruction, and he shall drink of the wrath of the Almighty.
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 For what is it to him what befalleth his house after him: and if the number of his months be diminished by one half?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Shall any one teach God knowledge, who judgeth those that are high?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 One man dieth strong, and hale, rich and happy.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 His bowels are full of fat, and his bones are moistened with marrow.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 But another dieth in bitterness of soul without any riches:
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 And yet they shall sleep together in the dust, and worms shall cover them.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 Surely I know your thoughts, and your unjust judgments against me.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 For you say: Where is the house of the prince? and where are the dwelling places of the wicked?
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Ask any one of them that go by the way, and you shall perceive that he knoweth these same things.
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 Because the wicked man is reserved to the day of destruction, and he shall be brought to the day of wrath.
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Who shall reprove his way to his face? and who shall repay him what he hath done?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 He shall be brought to the graves, and shall watch in the heap of the dead.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 He hath been acceptable to the gravel of Cocytus, and he shall draw every man after him, and there are innumerable before him.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 How then do ye comfort me in vain, whereas your answer is shewn to be repugnant to truth?
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.

< Job 21 >