< Job 17 >
1 My spirit shall be wasted, my days shall be shortened, and only the grave remaineth for me.
Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 I have not sinned, and my eye abideth in bitterness.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
3 Deliver me O Lord, and set me beside thee, and let any man’s hand fight against me.
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
4 Thou hast set their heart far from understanding, therefore they shall not be exalted.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 He promiseth a prey to his companions, and the eyes of his children shall fail.
den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 He hath made me as it were a byword of the people, and I am an example before them.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 My eye is dim through indignation, and my limbs are brought as it were to nothing.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 The just shall be astonished at this, and the innocent shall be raised up against the hypocrite.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 And the just man shall hold on his way, and he that hath clean hands shall be stronger and stronger.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
10 Wherefore be you all converted, and come, and I shall not find among you any wise man.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
11 My days have passed away, my thoughts are dissipated, tormenting my heart.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 They have turned night into day, and after darkness I hope for light again.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 If I wait hell is my house, and I have made my bed in darkness. (Sheol )
vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
14 If I have said to rottenness: Thou art my father; to worms, my mother and my sister.
Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
15 Where is now then my expectation, and who considereth my patience?
Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
16 All that I have shall go down into the deepest pit: thinkest thou that there at least I shall have rest? (Sheol )
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )