< Job 16 >

1 Then Job answered, and said:
Da svarede Job og sagde:
2 I have often heard such things as these: you are all troublesome comforters.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Shall windy words have no end? or is it any trouble to thee to speak?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 I also could speak like you: and would God your soul were for my soul. I would comfort you also with words, and would wag my head over you.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 I would strengthen you with my mouth, and would move my lips, as sparing you.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 But what shall I do? If I speak, my pain will not rest: and if I hold my peace, it will not depart from me.
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 But now my sorrow hath oppressed me, and all my limbs are brought to nothing.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 My wrinkles bear witness against me, and a false speaker riseth up against my face, contradicting me.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 He hath gathered together his fury against me, and threatening me he hath gnashed with his teeth upon me: my enemy hath beheld me with terrible eyes.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 They have opened their mouths upon me, and reproaching me they have struck me on the cheek, they are filled with my pains.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 God hath shut me up with the unjust man, and hath delivered me into the hands of the wicked.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 I that was formerly so wealthy, am all on a sudden broken to pieces: he hath taken me by my neck, he hath broken me, and hath set me up to be his mark.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 He hath compassed me round about with his lances, he hath wounded my loins, he hath not spared, and hath poured out my bowels on the earth.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 He hath torn me with wound upon wound, he hath rushed in upon me like a giant.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 I have sowed sackcloth upon my skin, and have covered my flesh with ashes.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 My face is swollen with weeping, and my eyelids are dim.
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 These things have I suffered without the iniquity of my hand, when I offered pure prayers to God.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 O earth, cover not thou my blood, neither let my cry find a hiding place in thee.
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 For behold my witness is in heaven, and he that knoweth my conscience is on high.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 My friends are full of words: my eye poureth out tears to God.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 And O that a man might so be judged with God, as the son of man is judged with his companion!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 For behold short years pass away and I am walking in a path by which I shall not return.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

< Job 16 >