< Galatians 4 >

1 Now I say, as long as the heir is a child, he differeth nothing from a servant, though he be lord of all;
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2 But is under tutors and governors until the time appointed by the father:
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 So we also, when we were children, were serving under the elements of the world.
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 But when the fulness of the time was come, God sent his Son, made of a woman, made under the law:
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 That he might redeem them who were under the law: that we might receive the adoption of sons.
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6 And because you are sons, God hath sent the Spirit of his Son into your hearts, crying: Abba, Father.
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7 Therefore now he is not a servant, but a son. And if a son, an heir also through God.
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
8 But then indeed, not knowing God, you served them, who, by nature, are not gods.
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9 But now, after that you have known God, or rather are known by God: how turn you again to the weak and needy elements, which you desire to serve again?
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10 You observe days, and months, and times, and years.
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11 I am afraid of you, lest perhaps I have laboured in vain among you.
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12 Be ye as I, because I also am as you: brethren, I beseech you: you have not injured me at all.
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13 And you know, how through infirmity of the flesh, I preached the gospel to you heretofore: and your temptation in my flesh,
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14 You despised not, nor rejected: but received me as an angel of God, even as Christ Jesus.
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 Where is then your blessedness? For I bear you witness, that, if it could be done, you would have plucked out your own eyes, and would have given them to me.
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16 Am I then become your enemy, because I tell you the truth?
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17 They are zealous in your regard not well: but they would exclude you, that you might be zealous for them.
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18 But be zealous for that which is good in a good thing always: and not only when I am present with you.
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19 My little children, of whom I am in labour again, until Christ be formed in you.
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20 And I would willingly be present with you now, and change my voice: because I am ashamed for you.
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
21 Tell me, you that desire to be under the law, have you not read the law?
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 For it is written that Abraham had two sons: the one by a bondwoman, and the other by a free woman.
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23 But he who was of the bondwoman, was born according to the flesh: but he of the free woman, was by promise.
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24 Which things are said by an allegory. For these are the two testaments. The one from mount Sina, engendering unto bondage; which is Agar:
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25 For Sina is a mountain in Arabia, which hath affinity to that Jerusalem which now is, and is in bondage with her children.
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26 But that Jerusalem, which is above, is free: which is our mother.
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27 For it is written: Rejoice, thou barren, that bearest not: break forth and cry, thou that travailest not: for many are the children of the desolate, more than of her that hath a husband.
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28 Now we, brethren, as Isaac was, are the children of promise.
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29 But as then he, that was born according to the flesh, persecuted him that was after the spirit; so also it is now.
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30 But what saith the scripture? Cast out the bondwoman and her son; for the son of the bondwoman shall not be heir with the son of the free woman.
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
31 So then, brethren, we are not the children of the bondwoman, but of the free: by the freedom wherewith Christ has made us free.
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

< Galatians 4 >