< Ezekiel 19 >

1 Moreover take thou up a lamentation for the princes of Israel,
Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
2 And say: Why did thy mother the lioness lie down among the lions, and bring up her whelps in the midst of young lions?
Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger.
3 And she brought out one of her whelps, and he became a lion: and he learned to catch the prey, and to devour men.
En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
4 And the nations heard of him, and took him, but not without receiving wounds: and they brought him in chains into the land of Egypt.
Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land.
5 But she seeing herself weakened, and that her hope was lost, took one of her young lions, and set him up for a lion.
Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve.
6 And he went up and down among the lions, and became a lion: and he learned to catch the prey, and to devour men.
Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
7 He learned to make widows, and to lay waste their cities: and the land became desolate, and the fulness thereof by the noise of his roaring.
Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl.
8 And the nations Game together against him on every side out of the provinces, and they spread their net over him, in their wounds he was taken.
Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.
9 And they put him into a cage, they brought him in chains to the king of Babylon: and they cast him into prison, that his voice should no more be heard upon the mountains of Israel.
De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
10 Thy mother is like a vine in thy blood planted by the water: her fruit and her branches have grown out of many waters.
Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde.
11 And she hath strong rods to make sceptres for them that bear rule, and her stature was exalted among the branches: and she saw her height in the multitude of her branches.
En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.
12 But she was plucked up in wrath, and cast on the ground, and the burning wind dried up her fruit: her strong rods are withered, and dried up: the fire hath devoured her.
Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op.
13 And now she is transplanted into the desert, in a land not passable, and dry.
Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.
14 And a fire is gone out from a rod of her branches, which hath devoured her fruit: so that she now hath no strong rod, to be a sceptre of rulers. This is a lamentation, and it shall be for a lamentation.
Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.

< Ezekiel 19 >