< 1 Corinthians 15 >

1 Now I make known unto you, brethren, the gospel which I preached to you, which also you have received, and wherein you stand;
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 By which also you are saved, if you hold fast after what manner I preached unto you, unless you have believed in vain.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 For I delivered unto you first of all, which I also received: how that Christ died for our sins, according to the scriptures:
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 And that he was buried, and that he rose again the third day, according to the scriptures:
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 And that he was seen by Cephas; and after that by the eleven.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Then he was seen by more than five hundred brethren at once: of whom many remain until this present, and some are fallen asleep.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 After that, he was seen by James, then by all the apostles.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 And last of all, he was seen also by me, as by one born out of due time.
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 For I am the least of the apostles, who am not worthy to be called an apostle, because I persecuted the church of God.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 But by the grace of God, I am what I am; and his grace in me hath not been void, but I have laboured more abundantly than all they: yet not I, but the grace of God with me.
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 For whether I, or they, so we preach, and so you have believed.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 Now if Christ be preached, that he arose again from the dead, how do some among you say, that there is no resurrection of the dead?
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 But if there be no resurrection of the dead, then Christ is not risen again.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 And if Christ be not risen again, then is our preaching vain, and your faith is also vain.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 Yea, and we are found false witnesses of God: because we have given testimony against God, that he hath raised up Christ; whom he hath not raised up, if the dead rise not again.
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 For if the dead rise not again, neither is Christ risen again.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 And if Christ be not risen again, your faith is vain, for you are yet in your sins.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 Then they also that are fallen asleep in Christ, are perished.
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 If in this life only we have hope in Christ, we are of all men most miserable.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 But now Christ is risen from the dead, the firstfruits of them that sleep:
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 For by a man came death, and by a man the resurrection of the dead.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 And as in Adam all die, so also in Christ all shall be made alive.
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 But every one in his own order: the firstfruits Christ, then they that are of Christ, who have believed in his coming.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Afterwards the end, when he shall have delivered up the kingdom to God and the Father, when he shall have brought to nought all principality, and power, and virtue.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 For he must reign, until he hath put all his enemies under his feet.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 And the enemy death shall be destroyed last: For he hath put all things under his feet. And whereas he saith,
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 All things are put under him; undoubtedly, he is excepted, who put all things under him.
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 And when all things shall be subdued unto him, then the Son also himself shall be subject unto him that put all things under him, that God may be all in all.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Otherwise what shall they do that are baptized for the dead, if the dead rise not again at all? why are they then baptized for them?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Why also are we in danger every hour?
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 I die daily, I protest by your glory, brethren, which I have in Christ Jesus our Lord.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 If (according to man) I fought with beasts at Ephesus, what doth it profit me, if the dead rise not again? Let us eat and drink, for tomorrow we shall die.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
33 Be not seduced: Evil communications corrupt good manners.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Awake, ye just, and sin not. For some have not the knowledge of God, I speak it to your shame.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 But some man will say: How do the dead rise again? or with what manner of body shall they come?
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
36 Senseless man, that which thou sowest is not quickened, except it die first.
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 And that which thou sowest, thou sowest not the body that shall be; but bare grain, as of wheat, or of some of the rest.
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 But God giveth it a body as he will: and to every seed its proper body.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 All flesh is not the same flesh: but one is the flesh of men, another of beasts, another of birds, another of fishes.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 And there are bodies celestial, and bodies terrestrial: but, one is the glory of the celestial, and another of the terrestrial.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 One is the glory of the sun, another the glory of the moon, and another the glory of the stars. For star differeth from star in glory.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 So also is the resurrection of the dead. It is sown in corruption, it shall rise in incorruption.
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 It is sown in dishonour, it shall rise in glory. It is sown in weakness, it shall rise in power.
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 It is sown a natural body, it shall rise a spiritual body. If there be a natural body, there is also a spiritual body, as it is written:
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 The first man Adam was made into a living soul; the last Adam into a quickening spirit.
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 Yet that was not first which is spiritual, but that which is natural; afterwards that which is spiritual.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 The first man was of the earth, earthly: the second man, from heaven, heavenly.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Such as is the earthly, such also are the earthly: and such as is the heavenly, such also are they that are heavenly.
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 Therefore as we have borne the image of the earthly, let us bear also the image of the heavenly.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 Now this I say, brethren, that flesh and blood cannot possess the kingdom of God: neither shall corruption possess incorruption.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Behold, I tell you a mystery. We shall all indeed rise again: but we shall not all be changed.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 In a moment, in the twinkling of an eye, at the last trumpet: for the trumpet shall sound, and the dead shall rise again incorruptible: and we shall be changed.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 For this corruptible must put on incorruption; and this mortal must put on immortality.
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 And when this mortal hath put on immortality, then shall come to pass the saying that is written: Death is swallowed up in victory.
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
55 O death, where is thy victory? O death, where is thy sting? (Hadēs g86)
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs g86)
56 Now the sting of death is sin: and the power of sin is the law.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 But thanks be to God, who hath given us the victory through our Lord Jesus Christ.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Therefore, my beloved brethren, be ye steadfast and unmoveable; always abounding in the work of the Lord, knowing that your labour is not in vain in the Lord.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.

< 1 Corinthians 15 >