Psalms 94
1 O God of vengeances, Jehovah, God of vengeances, shine forth;
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Lift up thyself, thou judge of the earth, render the reward to the proud.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 How long shall the wicked, O Jehovah, how long shall the wicked triumph?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 [How long] shall they utter [and] speak insolence — all the workers of iniquity boast themselves?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 They crush thy people, O Jehovah, and afflict thine inheritance;
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 They slay the widow and the stranger, and murder the fatherless,
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 And say, Jah will not see, neither will the God of Jacob regard [it].
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Understand, ye brutish among the people; and ye fools, when will ye be wise?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 He that planted the ear, shall he not hear? He that formed the eye, shall he not see?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 He that instructeth the nations, shall not he correct — he that teacheth man knowledge?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Jehovah knoweth the thoughts of man, that they are vanity.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Blessed is the man whom thou chastenest, O Jah, and whom thou teachest out of thy law;
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 That thou mayest give him rest from the days of evil, until the pit be digged for the wicked.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 For Jehovah will not cast off his people, neither will he forsake his inheritance;
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 For judgment shall return unto righteousness, and all the upright in heart shall follow it.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Who will rise up for me against the evil-doers? who will stand for me against the workers of iniquity?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 If Jehovah had not been my help, my soul had almost dwelt in silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 When I said, My foot slippeth, thy loving-kindness, O Jehovah, held me up.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 In the multitude of my anxious thoughts within me thy comforts have delighted my soul.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Shall the throne of wickedness be united to thee, which frameth mischief into a law?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 They band together against the soul of the righteous, and condemn innocent blood.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 But Jehovah will be my high tower; and my God the rock of my refuge.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 And he will bring upon them their iniquity, and will cut them off in their own evil: Jehovah our God will cut them off.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
