< Psalms 90 >
1 A Prayer of Moses, the man of God. Lord, thou hast been our dwelling-place in all generations.
En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
2 Before the mountains were brought forth, and thou hadst formed the earth and the world, even from eternity to eternity thou art God.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Thou makest [mortal] man to return to dust, and sayest, Return, children of men.
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
4 For a thousand years, in thy sight, are as yesterday when it is past, and [as] a watch in the night.
Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
5 Thou carriest them away as with a flood; they are [as] a sleep: in the morning they are like grass [that] groweth up:
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 In the morning it flourisheth and groweth up; in the evening it is cut down and withereth.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 For we are consumed by thine anger, and by thy fury are we troubled.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Thou hast set our iniquities before thee, our secret [sins] in the light of thy countenance.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
9 For all our days pass away in thy wrath: we spend our years as a [passing] thought.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
10 The days of our years are threescore years and ten; and if, by reason of strength, they be fourscore years, yet their pride is labour and vanity, for it is soon cut off, and we fly away.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
11 Who knoweth the power of thine anger? and thy wrath according to the fear of thee?
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 So teach [us] to number our days, that we may acquire a wise heart.
At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
13 Return, Jehovah: how long? and let it repent thee concerning thy servants.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Satisfy us early with thy loving-kindness; that we may sing for joy and be glad all our days.
mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Make us glad according to the days [wherein] thou hast afflicted us, according to the years [wherein] we have seen evil.
Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
16 Let thy work appear unto thy servants, and thy majesty unto their sons.
Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 And let the beauty of Jehovah our God be upon us; and establish thou the work of our hands upon us: yea, the work of our hands, establish thou it.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!