Psalms 89
1 An instruction. Of Ethan the Ezrahite. I will sing of the loving-kindness of Jehovah for ever; with my mouth will I make known thy faithfulness from generation to generation.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 For I said, Loving-kindness shall be built up for ever; in the very heavens wilt thou establish thy faithfulness.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 I have made a covenant with mine elect, I have sworn unto David my servant:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Thy seed will I establish for ever, and build up thy throne from generation to generation. (Selah)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 And the heavens shall celebrate thy wonders, O Jehovah, and thy faithfulness in the congregation of the saints.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 For who in the heaven can be compared to Jehovah? [who] among the sons of the mighty shall be likened to Jehovah?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 God is greatly to be feared in the council of the saints, and terrible for all that are round about him.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Jehovah, God of hosts, who is like unto thee, the strong Jah? And thy faithfulness is round about thee.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Thou rulest the pride of the sea: when its waves arise, thou stillest them.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Thou hast crushed Rahab as one that is slain; thou hast scattered thine enemies with the arm of thy strength.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Thine are the heavens, the earth also is thine; the world and its fulness, thou hast founded them.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 The north and the south, thou hast created them: Tabor and Hermon triumph in thy name.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Thine is the arm of might: strong is thy hand, high is thy right hand.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Righteousness and judgment are the foundation of thy throne; loving-kindness and truth go before thy face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Blessed is the people that know the shout of joy: they walk, O Jehovah, in the light of thy countenance.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 In thy name are they joyful all the day, and in thy righteousness are they exalted.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 For thou art the glory of their strength; and in thy favour our horn shall be exalted.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 For Jehovah is our shield, and the Holy One of Israel, our king.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Then thou spakest in vision of thy Holy One, and saidst, I have laid help upon a mighty one; I have exalted one chosen out of the people.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 I have found David my servant; with my holy oil have I anointed him:
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 With whom my hand shall be established; and mine arm shall strengthen him.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 No enemy shall exact upon him, nor the son of wickedness afflict him;
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 But I will beat down his adversaries before his face, and will smite them that hate him.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 And my faithfulness and my loving-kindness shall be with him, and by my name shall his horn be exalted.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 And I will set his hand in the sea, and his right hand in the rivers.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 He shall call unto me, Thou art my father, my God, and the rock of my salvation;
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 And as to me, I will make him firstborn, the highest of the kings of the earth.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 My loving-kindness will I keep for him for evermore, and my covenant shall stand fast with him;
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 And I will establish his seed for ever, and his throne as the days of heaven.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 If his sons forsake my law, and walk not in mine ordinances;
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 If they profane my statutes, and keep not my commandments:
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Then will I visit their transgression with the rod, and their iniquity with stripes.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Nevertheless my loving-kindness will I not utterly take from him, nor belie my faithfulness;
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 My covenant will I not profane, nor alter the thing that is gone out of my lips.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Once have I sworn by my holiness; I will not lie unto David:
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 His seed shall endure for ever, and his throne as the sun before me;
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 It shall be established for ever as the moon, and the witness in the sky is firm. (Selah)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 But thou hast rejected and cast off; thou hast been very wroth with thine anointed:
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Thou hast made void the covenant of thy servant; thou hast profaned his crown to the ground:
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Thou hast broken down all his hedges; thou hast brought his strongholds to ruin.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 All that pass by the way plunder him; he is become a reproach to his neighbours.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Thou hast exalted the right hand of his oppressors; thou hast made all his enemies to rejoice:
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Yea, thou hast turned back the edge of his sword, and hast not made him stand in the battle.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Thou hast made his brightness to cease, and cast his throne down to the ground;
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 The days of his youth hast thou shortened; thou hast covered him with shame. (Selah)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 How long, Jehovah, wilt thou hide thyself for ever? shall thy fury burn like fire?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Remember, as regards me, what life is. Wherefore hast thou created all the children of men to be vanity?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 What man liveth, and shall not see death? Shall he deliver his soul from the power of Sheol? (Selah) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Where, Lord, are thy former loving-kindnesses, [which] thou swarest unto David in thy faithfulness?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Remember, Lord, the reproach of thy servants — that I bear in my bosom [that of] all the mighty peoples —
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Wherewith thine enemies, O Jehovah, have reproached, wherewith they have reproached the footsteps of thine anointed.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Blessed be Jehovah for evermore! Amen, and Amen.
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
