Psalms 88
1 A Song, a Psalm for the sons of Korah. To the chief Musician. Upon Mahalath Leannoth. An instruction. Of Heman the Ezrahite. Jehovah, God of my salvation, I have cried by day [and] in the night before thee.
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 Let my prayer come before thee; incline thine ear unto my cry.
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 I am reckoned with them that go down into the pit; I am as a man that hath no strength:
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Prostrate among the dead, like the slain that lie in the grave; whom thou rememberest no more, and who are cut off from thy hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Thou hast laid me in the lowest pit, in dark places, in the deeps.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Thy fury lieth hard upon me, and thou hast afflicted [me] with all thy waves. (Selah)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Thou hast put my familiar friends far from me; thou hast made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 Mine eye consumeth by reason of affliction. Upon thee, Jehovah, have I called every day; I have stretched out my hands unto thee.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Wilt thou do wonders to the dead? shall the shades arise and praise thee? (Selah)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Shall thy loving-kindness be declared in the grave? thy faithfulness in Destruction?
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 But as for me, Jehovah, I cry unto thee, and in the morning my prayer cometh before thee.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Why, O Jehovah, castest thou off my soul? [why] hidest thou thy face from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 I am afflicted and expiring from my youth up; I suffer thy terrors, [and] I am distracted.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Thy fierce anger hath gone over me; thy terrors have brought me to nought:
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They have surrounded me all the day like water; they have compassed me about together.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Lover and associate hast thou put far from me: my familiar friends are darkness.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
