< Psalms 86 >
1 A Prayer of David. Incline thine ear, Jehovah, answer me; for I am afflicted and needy.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Keep my soul, for I am godly; O thou my God, save thy servant who confideth in thee.
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 Be gracious unto me, O Lord; for unto thee do I call all the day.
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 Rejoice the soul of thy servant; for unto thee, Lord, do I lift up my soul.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 For thou, Lord, art good, and ready to forgive, and art of great loving-kindness unto all that call upon thee.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 Give ear, O Jehovah, unto my prayer, and attend to the voice of my supplications.
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 In the day of my distress I will call upon thee, for thou wilt answer me.
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Among the gods there is none like unto thee, Lord, and there is nothing like unto thy works.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 All nations whom thou hast made shall come and worship before thee, O Lord, and shall glorify thy name.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 For thou art great, and doest wondrous things: thou art God, thou alone.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Teach me thy way, Jehovah; I will walk in thy truth: unite my heart to fear thy name.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 I will praise thee, O Lord my God, with my whole heart; and I will glorify thy name for evermore.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 For great is thy loving-kindness toward me, and thou hast delivered my soul from the lowest Sheol. (Sheol )
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol )
14 O God, the proud are risen against me, and the assembly of the violent seek after my soul, and they have not set thee before them.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 But thou, Lord, art a God merciful and gracious, slow to anger, and abundant in goodness and truth.
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Turn toward me, and be gracious unto me; give thy strength unto thy servant, and save the son of thine handmaid.
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Shew me a token for good, that they which hate me may see it, and be ashamed; for thou, Jehovah, hast helped me and comforted me.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!