< Psalms 81 >

1 To the chief Musician. Upon the Gittith. [A Psalm] of Asaph. Sing ye joyously unto God our strength, shout aloud unto the God of Jacob;
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Raise a song, and sound the tambour, the pleasant harp with the lute.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Blow the trumpet at the new moon, at the set time, on our feast day:
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 For this is a statute for Israel, an ordinance of the God of Jacob;
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 He ordained it in Joseph [for] a testimony, when he went forth over the land of Egypt, [where] I heard a language that I knew not.
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 I removed his shoulder from the burden; his hands were freed from the basket.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Thou calledst in trouble, and I delivered thee; I answered thee in the secret place of thunder; I proved thee at the waters of Meribah. (Selah)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Hear, my people, and I will testify unto thee; O Israel, if thou wouldest hearken unto me!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 There shall no strange god be in thee, neither shalt thou worship any foreign god.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 I am Jehovah thy God, that brought thee up out of the land of Egypt: open thy mouth wide, and I will fill it.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 But my people hearkened not to my voice, and Israel would none of me.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 So I gave them up unto their own hearts' stubbornness: they walked after their own counsels.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Oh that my people had hearkened unto me, that Israel had walked in my ways!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 I would soon have subdued their enemies, and turned my hand against their adversaries.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 The haters of Jehovah would have come cringing unto him; but their time would have been for ever.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 And he would have fed them with the finest of wheat; yea, with honey out of the rock would I have satisfied thee.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.

< Psalms 81 >