Psalms 80
1 To the chief Musician. On Shoshannim-Eduth. Of Asaph. A Psalm. Give ear, O Shepherd of Israel, thou that leadest Joseph like a flock; thou that sittest [between] the cherubim, shine forth.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Before Ephraim and Benjamin and Manasseh, stir up thy strength, and come to our deliverance.
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 O God, restore us; and cause thy face to shine, and we shall be saved.
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Jehovah, God of hosts, how long will thine anger smoke against the prayer of thy people?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Thou hast fed them with the bread of tears, and given them tears to drink in large measure:
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Thou hast made us a strife unto our neighbours, and our enemies mock among themselves.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Restore us, O God of hosts; and cause thy face to shine, and we shall be saved.
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Thou broughtest a vine out of Egypt; thou didst cast out the nations, and plant it:
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Thou preparedst space before it, and it took deep root, and filled the land;
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 The mountains were covered with its shadow, and the branches thereof were [like] cedars of God;
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 It sent out its boughs unto the sea, and its shoots unto the river.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Why hast thou broken down its fences, so that all who pass by the way do pluck it?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 The boar out of the forest doth waste it, and the beast of the field doth feed off it.
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 O God of hosts, return, we beseech thee; look down from the heavens, and behold, and visit this vine;
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 Even the stock which thy right hand hath planted, and the young plant thou madest strong for thyself.
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 It is burned with fire, it is cut down; they perish at the rebuke of thy countenance.
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Let thy hand be upon the man of thy right hand, upon the son of man whom thou hast made strong for thyself.
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 So will we not go back from thee. Revive us, and we will call upon thy name.
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Restore us, O Jehovah, God of hosts; cause thy face to shine, and we shall be saved.
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
