Psalms 77
1 To the chief Musician. On Jeduthun. Of Asaph. A Psalm. My voice is unto God, and I will cry; my voice is unto God, and he will give ear unto me.
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
2 In the day of my trouble, I sought the Lord: my hand was stretched out in the night, and slacked not; my soul refused to be comforted.
Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
3 I remembered God, and I moaned; I complained, and my spirit was overwhelmed. (Selah)
Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
4 Thou holdest open mine eyelids; I am full of disquiet and cannot speak.
Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
5 I consider the days of old, the years of ancient times.
Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6 I remember my song in the night; I muse in mine own heart, and my spirit maketh diligent search.
Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7 Will the Lord cast off for ever? and will he be favourable no more?
Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8 Hath his loving-kindness ceased for ever? hath [his] word come to an end from generation to generation?
Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
9 Hath God forgotten to be gracious? or hath he in anger shut up his tender mercies? (Selah)
Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10 Then said I, This is my weakness: — the years of the right hand of the Most High
Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
11 Will I remember, — the works of Jah; for I will remember thy wonders of old,
Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12 And I will meditate upon all thy work, and muse upon thy doings.
Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13 O God, thy way is in the sanctuary: who is so great a god as God?
Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
14 Thou art the God that doest wonders; thou hast declared thy strength among the peoples.
O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
15 Thou hast with [thine] arm redeemed thy people, the sons of Jacob and Joseph. (Selah)
Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16 The waters saw thee, O God, the waters saw thee; they trembled, yea, the depths were troubled:
Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
17 The thick clouds poured out water; the skies sent out a sound, yea, thine arrows went abroad:
Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
18 The voice of thy thunder was in the whirlwind, lightnings lit up the world; the earth was troubled and it quaked.
De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
19 Thy way is in the sea, and thy paths are in the great waters; and thy footsteps are not known.
Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
20 Thou leddest thy people like a flock by the hand of Moses and Aaron.
Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
