< Psalms 74 >
1 An instruction: of Asaph. Why, O God, hast thou cast off for ever? [why] doth thine anger smoke against the sheep of thy pasture?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Remember thine assembly, which thou hast purchased of old, which thou hast redeemed [to be] the portion of thine inheritance, this mount Zion, wherein thou hast dwelt.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Lift up thy steps unto the perpetual desolations: everything in the sanctuary hath the enemy destroyed.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Thine adversaries roar in the midst of thy place of assembly; they set up their signs [for] signs.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 [A man] was known as he could lift up axes in the thicket of trees;
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 And now they break down its carved work altogether, with hatchets and hammers.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 They have set on fire thy sanctuary, they have profaned the habitation of thy name to the ground.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 They said in their heart, Let us destroy them together: they have burned up all God's places of assembly in the land.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 We see not our signs; there is no more any prophet, neither is there among us any that knoweth how long.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 How long, O God, shall the adversary reproach? Shall the enemy contemn thy name for ever?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Why withdrawest thou thy hand, and thy right hand? [pluck it] out of thy bosom: consume [them].
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 But God is my king of old, accomplishing deliverances in the midst of the earth.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Thou didst divide the sea by thy strength; thou didst break the heads of the monsters on the waters:
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Thou didst break in pieces the heads of leviathan, thou gavest him to be meat to those that people the desert.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Thou didst cleave fountain and torrent, thou driedst up ever-flowing rivers.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 The day is thine, the night also is thine; thou hast prepared the moon and the sun:
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Thou hast set all the borders of the earth; summer and winter — thou didst form them.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Remember this, that an enemy hath reproached Jehovah, and a foolish people have contemned thy name.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Give not up the soul of thy turtle-dove unto the wild beast; forget not the troop of thine afflicted for ever.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Have respect unto the covenant; for the dark places of the earth are full of the dwellings of violence.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Oh let not the oppressed one return ashamed; let the afflicted and needy praise thy name.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Rise up, O God, plead thine own cause: remember how the foolish man reproacheth thee all the day;
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 Forget not the voice of thine adversaries: the tumult of those that rise up against thee ascendeth continually.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!