Psalms 70

1 To the chief Musician. [A Psalm] of David: to bring to remembrance. Make haste, O God, to deliver me; Jehovah, [hasten] to my help.

Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.

2 Let them be ashamed and brought to confusion that seek after my soul; let them be turned backward and confounded that take pleasure in mine adversity;

Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!

3 Let them turn back because of their shame that say, Aha! Aha!

Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.

4 Let all those that seek thee be glad and rejoice in thee, and let such as love thy salvation say continually, Let God be magnified!

Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!

5 But I am afflicted and needy: make haste unto me, O God. Thou art my help and my deliverer: O Jehovah, make no delay.

Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!