Psalms 62

1 To the chief Musician. On Jeduthun. A Psalm of David. Upon God alone doth my soul rest peacefully; from him is my salvation.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.

2 He only is my rock and my salvation; my high fortress: I shall not be greatly moved.

Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.

3 How long will ye assail a man; will ye [seek], all of you, to break him down as a bowing wall or a tottering fence?

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.

4 They only consult to thrust [him] down from his excellency; they delight in lies; they bless with their mouth, but in their inward part they curse. (Selah)

Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?

5 Upon God alone, O my soul, rest peacefully; for my expectation is from him.

Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)

6 He only is my rock and my salvation; my high fortress: I shall not be moved.

Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.

7 With God is my salvation and my glory; the rock of my strength, my refuge is in God.

Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

8 Confide in him at all times, ye people; pour out your heart before him: God is our refuge. (Selah)

Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

9 Men of low degree are only vanity; men of high degree, a lie: laid in the balance, they go up together [lighter] than vanity.

Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)

10 Put not confidence in oppression, and become not vain in robbery; if wealth increase, set not your heart upon it.

Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.

11 Once hath God spoken, twice have I heard this, that strength [belongeth] unto God.

Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!

12 And unto thee, O Lord, [belongeth] loving-kindness; for thou renderest to every man according to his work.

Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.