< Psalms 61 >
1 To the chief Musician. On a stringed instrument. [A Psalm] of David. Hear, O God, my cry; attend unto my prayer.
(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!
2 From the end of the earth will I call unto thee, when my heart is overwhelmed: thou wilt lead me on to a rock which is too high for me.
Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,
3 For thou hast been a refuge for me, a strong tower from before the enemy.
led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.
4 I will sojourn in thy tent for ever; I will take refuge in the covert of thy wings. (Selah)
Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)
5 For thou, O God, hast heard my vows; thou hast given [me] the inheritance of those that fear thy name.
Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.
6 Thou wilt add days to the days of the king: his years shall be as many generations.
Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.
7 He shall abide before God for ever: bestow loving-kindness and truth, that they may preserve him.
Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!
8 So will I sing forth thy name for ever, performing my vows from day to day.
Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.