Psalms 61

1 To the chief Musician. On a stringed instrument. [A Psalm] of David. Hear, O God, my cry; attend unto my prayer.

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 From the end of the earth will I call unto thee, when my heart is overwhelmed: thou wilt lead me on to a rock which is too high for me.

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 For thou hast been a refuge for me, a strong tower from before the enemy.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 I will sojourn in thy tent for ever; I will take refuge in the covert of thy wings. (Selah)

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 For thou, O God, hast heard my vows; thou hast given [me] the inheritance of those that fear thy name.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Thou wilt add days to the days of the king: his years shall be as many generations.

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 He shall abide before God for ever: bestow loving-kindness and truth, that they may preserve him.

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 So will I sing forth thy name for ever, performing my vows from day to day.

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.