Psalms 56
1 To the chief Musician. On Jonathelem-rechokim. Of David. Michtam; when the Philistines took him in Gath. Be gracious unto me, O God; for man would swallow me up: all the day long fighting he oppresseth me.
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Mine enemies would swallow [me] up all the day long; for they are many that fight against me haughtily.
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 In the day that I am afraid, I will confide in thee.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 In God will I praise his word, in God I put my confidence: I will not fear; what can flesh do unto me?
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 All the day long they wrest my words; all their thoughts are against me for evil.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 They gather themselves together, they hide themselves; they mark my steps, because they wait for my soul.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 Shall they escape by iniquity? In anger cast down the peoples, O God.
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 Thou countest my wanderings; put my tears into thy bottle: are they not in thy book?
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Then shall mine enemies return backward in the day when I call: this I know, for God is for me.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 In God will I praise [his] word; in Jehovah will I praise [his] word.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 In God have I put my confidence: I will not fear; what can man do unto me?
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 Thy vows are upon me, O God: I will render thanks unto thee.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 For thou hast delivered my soul from death; [wilt thou] not [keep] my feet from falling, that I may walk before God in the light of the living?
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
