Psalms 49
1 To the chief Musician. Of the sons of Korah. A Psalm. Hear this, all ye peoples; give ear, all inhabitants of the world:
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Both men of low and men of high degree, rich and poor alike.
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 My mouth shall speak wisdom, and the meditation of my heart shall be of understanding:
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 I will incline mine ear to a parable, I will open my riddle upon the harp.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Wherefore should I fear in the days of adversity, [when] the iniquity of my supplanters encompasseth me? —
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 They depend upon their wealth, and boast themselves in the abundance of their riches. ...
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 None can by any means redeem his brother, nor give to God a ransom for him,
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 (For the redemption of their soul is costly, and must be given up for ever, )
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 That he should still live perpetually, [and] not see corruption.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 For he seeth that wise men die; all alike, the fool and the brutish perish, and they leave their wealth to others.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Their inward thought is, that their houses are for ever, their dwelling-places from generation to generation: they call the lands after their own names.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 Nevertheless, man being in honour abideth not: he is like the beasts that perish.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 This their way is their folly, yet they that come after them delight in their sayings. (Selah)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Like sheep are they laid in Sheol: Death feedeth on them; and the upright shall have dominion over them in the morning; and their comeliness shall be for Sheol to consume, that there be no habitation for them. (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
15 But God will redeem my soul from the power of Sheol: for he will receive me. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Be not afraid when a man becometh rich, when the glory of his house is increased:
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 For when he dieth, he shall carry nothing away; his glory shall not descend after him.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 Though he blessed his soul in his lifetime, — and men will praise thee when thou doest well to thyself, —
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 It shall go to the generation of his fathers: they shall never see light.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Man that is in honour, and understandeth not, is like the beasts that perish.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
