Psalms 39
1 To the chief Musician, to Jeduthun. A Psalm of David. I said, I will take heed to my ways, that I sin not with my tongue: I will keep my mouth with a muzzle, while the wicked is before me.
Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David.
2 I was dumb with silence, I held my peace from good; and my sorrow was stirred.
Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig.
3 My heart burned within me; the fire was kindled in my musing: I spoke with my tongue,
Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt.
4 Make me to know, Jehovah, mine end, and the measure of my days, what it is: I shall know how frail I am.
Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge.
5 Behold, thou hast made my days [as] hand-breadths, and my lifetime is as nothing before thee; verily, every man, [even] the high placed, is altogether vanity. (Selah)
Herre! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort.
6 Verily, man walketh in a vain show; verily they are disquieted in vain; he heapeth up [riches], and knoweth not who shall gather them.
Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed, hvor fast han end staar. (Sela)
7 And now, what wait I for, Lord? my hope is in thee.
Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem.
8 Deliver me from all my transgressions; make me not the reproach of the foolish.
Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig.
9 I was dumb, I opened not my mouth; for thou hast done [it].
Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren!
10 Remove thy stroke away from me: I am consumed by the blow of thy hand.
Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det.
11 When thou with rebukes dost correct a man for iniquity, thou makest his beauty to consume away like a moth: surely, every man is vanity. (Selah)
Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.
12 Hear my prayer, Jehovah, and give ear unto my cry; be not silent at my tears: for I am a stranger with thee, a sojourner, like all my fathers.
Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. (Sela)
13 Look away from me, and let me recover strength, before I go hence and be no more.
Herre! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.
