Psalms 31
1 To the chief Musician. A Psalm of David. In thee, Jehovah, do I trust; let me never be ashamed: deliver me in thy righteousness.
Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
2 Incline thine ear to me, deliver me speedily; be a strong rock to me, a house of defence to save me.
Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.
3 For thou art my rock and my fortress; and, for thy name's sake, thou wilt lead me and guide me.
Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.
4 Draw me out of the net that they have hidden for me; for thou art my strength.
Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.
5 Into thy hand I commit my spirit: thou hast redeemed me, Jehovah, [thou] God of truth.
I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
6 I have hated them that observe lying vanities; and as for me, I have confided in Jehovah.
Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.
7 I will be glad and rejoice in thy loving-kindness, for thou hast seen mine affliction; thou hast known the troubles of my soul,
Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.
8 And hast not shut me up into the hand of the enemy: thou hast set my feet in a large place.
Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.
9 Be gracious unto me, Jehovah, for I am in trouble: mine eye wasteth away with vexation, my soul and my belly.
Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.
10 For my life is spent with sorrow, and my years with sighing; my strength faileth through mine iniquity, and my bones are wasted.
Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.
11 More than to all mine oppressors, I am become exceedingly a reproach, even to my neighbours, and a fear to mine acquaintance: they that see me without flee from me.
Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.
12 I am forgotten in [their] heart as a dead man; I am become like a broken vessel.
Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.
13 For I have heard the slander of many — terror on every side — when they take counsel together against me: they plot to take away my life.
Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.
14 But I confided in thee, Jehovah; I said, thou art my God.
Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
15 My times are in thy hand: deliver me from the hand of mine enemies, and from my persecutors.
Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.
16 Make thy face to shine upon thy servant; save me in thy loving-kindness.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.
17 Jehovah, let me not be ashamed; for I have called upon thee: let the wicked be ashamed, let them be silent in Sheol. (Sheol h7585)
Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)
18 Let the lying lips become dumb, which speak insolently against the righteous in pride and contempt.
Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.
19 [Oh] how great is thy goodness, which thou hast laid up for them that fear thee, [which] thou hast wrought for them that trust in thee, before the sons of men!
Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.
20 Thou keepest them concealed in the secret of thy presence from the conspiracies of man; thou hidest them in a pavilion from the strife of tongues.
Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.
21 Blessed be Jehovah; for he hath shewn me wondrously his loving-kindness in a strong city.
Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.
22 As for me, I said in my haste, I am cut off from before thine eyes; nevertheless thou heardest the voice of my supplications when I cried unto thee.
Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.
23 Love Jehovah, all ye his saints. Jehovah preserveth the faithful, and plentifully requiteth the proud doer.
Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
24 Be strong, and let your heart take courage, all ye that hope in Jehovah.
Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!
