Psalms 127

1 A Song of degrees. Of Solomon. Unless Jehovah build the house, in vain do its builders labour in it; unless Jehovah keep the city, the keeper watcheth in vain:

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

2 It is vain for you to rise up early, to lie down late, to eat the bread of sorrows: so to his beloved one he giveth sleep.

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3 Lo, children are an inheritance from Jehovah, [and] the fruit of the womb a reward.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

4 As arrows in the hand of a mighty man, so are the children of youth.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

5 Happy is the man that hath filled his quiver with them. They shall not be ashamed when they speak with enemies in the gate.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.