< Psalms 12 >

1 To the chief Musician. Upon Sheminith. A Psalm of David. Save, Jehovah, for the godly man is gone; for the faithful have failed from among the children of men.
Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
2 They speak falsehood every one with his neighbour: [with] flattering lip, with a double heart, do they speak.
HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
3 Jehovah will cut off all flattering lips, the tongue that speaketh proud things,
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
4 Who have said, With our tongue will we prevail, our lips are our own: who [is] lord over us?
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
5 Because of the oppression of the afflicted, because of the sighing of the needy, now will I arise, saith Jehovah, I will set [him] in safety, at whom they puff.
dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«
6 The words of Jehovah are pure words, silver tried in the furnace of earth, purified seven times.
»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«
7 Thou, Jehovah, wilt keep them, thou wilt preserve them from this generation for ever.
HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
8 The wicked walk about on every side, when vileness is exalted among the children of men.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

< Psalms 12 >