Psalms 102
1 A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before Jehovah. Jehovah, hear my prayer, and let my cry come unto thee.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Hide not thy face from me: in the day of my trouble, incline thine ear unto me; in the day I call, answer me speedily.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my days are consumed like smoke, and my bones are burned as a firebrand.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 My heart is smitten and withered like grass; yea, I have forgotten to eat my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 By reason of the voice of my groaning, my bones cleave to my flesh.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I am become like the pelican of the wilderness, I am as an owl in desolate places;
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I watch, and am like a sparrow alone upon the housetop.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Mine enemies reproach me all the day; they that are mad against me swear by me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Because of thine indignation and thy wrath; for thou hast lifted me up, and cast me down.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My days are like a lengthened-out shadow, and I, I am withered like grass.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But thou, Jehovah, abidest for ever, and thy memorial from generation to generation.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Thou wilt rise up, thou wilt have mercy upon Zion: for it is the time to be gracious to her, for the set time is come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For thy servants take pleasure in her stones, and favour her dust.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 And the nations shall fear the name of Jehovah, and all the kings of the earth thy glory.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 When Jehovah shall build up Zion, he will appear in his glory.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 He will regard the prayer of the destitute one, and not despise their prayer.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 This shall be written for the generation to come; and a people that shall be created shall praise Jah:
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For he hath looked down from the height of his sanctuary; from the heavens hath Jehovah beheld the earth,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 To hear the groaning of the prisoner, to loose those that are appointed to die;
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 That the name of Jehovah may be declared in Zion, and his praise in Jerusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 When the peoples shall be gathered together, and the kingdoms, to serve Jehovah.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He weakened my strength in the way, he shortened my days.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 I said, My God, take me not away in the midst of my days! ...Thy years are from generation to generation.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Of old hast thou founded the earth, and the heavens are the work of thy hands:
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They shall perish, but thou continuest; and all of them shall grow old as a garment: as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 But thou art the Same, and thy years shall have no end.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The children of thy servants shall abide, and their seed shall be established before thee.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
