Proverbs 5
1 My son, attend unto my wisdom, incline thine ear to my understanding;
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 that thou mayest keep reflection, and that thy lips may preserve knowledge.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 For the lips of the strange woman drop honey, and her mouth is smoother than oil;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 but her end is bitter as wormwood, sharp as a two-edged sword.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Lest she should ponder the path of life, her ways wander, she knoweth not [whither].
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 And now, children, hearken unto me, and depart not from the words of my mouth.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house:
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 lest thou give thine honour unto others, and thy years unto the cruel;
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 lest strangers be filled with thy wealth, and the fruits of thy toil [come] into the house of a stranger;
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 and thou mourn in thine end, when thy flesh and thy body are consumed;
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 and thou say, How have I hated instruction, and my heart despised reproof!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 and I have not hearkened unto the voice of my teachers, nor inclined mine ear to those that instructed me;
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 I was well nigh in all evil in the midst of the congregation and assembly.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Thy fountains shall be poured forth, as water-brooks in the broadways.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Let them be only thine own, and not strangers' with thee.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Let thy fountain be blessed; and have joy of the wife of thy youth.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 As a lovely hind and a graceful roe, let her breasts satisfy thee at all times: be thou ravished continually with her love.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 And why shouldest thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of a stranger?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 For the ways of man are before the eyes of Jehovah, and he pondereth all his paths.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 His own iniquities shall take the wicked, and he shall be holden with the cords of his sin.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 He shall die for want of discipline; and in the greatness of his folly he shall go astray.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
