< Proverbs 29 >
1 He that being often reproved hardeneth his neck, shall suddenly be destroyed, and without remedy.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 When the righteous increase, the people rejoice; but when the wicked beareth rule, the people mourn.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Whoso loveth wisdom rejoiceth his father; but he that is a companion of harlots destroyeth [his] substance.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 A king by just judgment establisheth the land; but he that taketh gifts overthroweth it.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 A man that flattereth his neighbour spreadeth a net for his steps.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 In the transgression of an evil man there is a snare; but the righteous shall sing and rejoice.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 The righteous taketh knowledge of the cause of the poor; the wicked understandeth not knowledge.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Scornful men set the city in a flame; but the wise turn away anger.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 If a wise man contendeth with a fool, whether he rage or laugh, [he] hath no rest.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 The bloodthirsty hate the perfect, but the upright care for his soul.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 A fool uttereth all his mind; but a wise [man] keepeth it back.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 If a ruler hearken to lying words, all his servants are wicked.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 The indigent and the oppressor meet together; Jehovah lighteneth the eyes of them both.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 A king that faithfully judgeth the poor, his throne shall be established for ever.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 The rod and reproof give wisdom; but a child left [to himself] bringeth his mother to shame.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 When the wicked increase, transgression increaseth; but the righteous shall see their fall.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Chasten thy son, and he shall give thee rest, and shall give delight unto thy soul.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Where there is no vision the people cast off restraint; but happy is he that keepeth the law.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 A servant is not corrected by words: he understandeth indeed, but he will not answer.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Hast thou seen a man hasty in his words? there is more hope of a fool than of him.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 He that delicately bringeth up his servant from a child, shall in the end have him as a son.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 An angry man exciteth contention; and a furious man aboundeth in transgression.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 A man's pride bringeth him low; but the humble in spirit shall obtain honour.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Whoso shareth with a thief hateth his own soul: he heareth the adjuration, and declareth not.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 The fear of man bringeth a snare; but whoso putteth his confidence in Jehovah is protected.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Many seek the ruler's face; but a man's right judgment is from Jehovah.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 An unjust man is an abomination to the righteous; and he that is of upright way is an abomination to the wicked [man].
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.