< John 5 >

1 After these things was a feast of the Jews, and Jesus went up to Jerusalem.
Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2 Now there is in Jerusalem, at the sheepgate, a pool, which is called in Hebrew, Bethesda, having five porches.
Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
3 In these lay a multitude of sick, blind, lame, withered, [awaiting the moving of the water.
I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.
4 For an angel descended at a certain season in the pool and troubled the water. Whoever therefore first went in after the troubling of the water became well, whatever disease he laboured under.]
Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
5 But there was a certain man there who had been suffering under his infirmity thirty and eight years.
Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
6 Jesus seeing this [man] lying [there], and knowing that he was [in that state] now a great length of time, says to him, Wouldest thou become well?
Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
7 The infirm [man] answered him, Sir, I have not a man, in order, when the water has been troubled, to cast me into the pool; but while I am coming another descends before me.
Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."
8 Jesus says to him, Arise, take up thy couch and walk.
Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
9 And immediately the man became well, and took up his couch and walked: and on that day was sabbath.
Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
10 The Jews therefore said to the healed [man], It is sabbath, it is not permitted thee to take up thy couch.
derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
11 He answered them, He that made me well, he said to me, Take up thy couch and walk.
Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"
12 They asked him [therefore], Who is the man who said to thee, Take up thy couch and walk?
Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"
13 But he that had been healed knew not who it was, for Jesus had slidden away, there being a crowd in the place.
Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
14 After these things Jesus finds him in the temple, and said to him, Behold, thou art become well: sin no more, that something worse do not happen to thee.
Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"
15 The man went away and told the Jews that it was Jesus who had made him well.
Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
16 And for this the Jews persecuted Jesus [and sought to kill him], because he had done these things on sabbath.
Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.
17 But Jesus answered them, My Father worketh hitherto and I work.
Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."
18 For this therefore the Jews sought the more to kill him, because he had not only violated the sabbath, but also said that God was his own Father, making himself equal with God.
Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
19 Jesus therefore answered and said to them, Verily, verily, I say to you, The Son can do nothing of himself save whatever he sees the Father doing: for whatever things he does, these things also the Son does in like manner.
Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
20 For the Father loves the Son and shews him all things which he himself does; and he will shew him greater works than these, that ye may wonder.
Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
21 For even as the Father raises the dead and quickens [them], thus the Son also quickens whom he will:
Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.
22 for neither does the Father judge any one, but has given all judgment to the Son;
Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
23 that all may honour the Son, even as they honour the Father. He who honours not the Son, honours not the Father who has sent him.
for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
24 Verily, verily, I say unto you, that he that hears my word, and believes him that has sent me, has life eternal, and does not come into judgment, but is passed out of death into life. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
25 Verily, verily, I say unto you, that an hour is coming, and now is, when the dead shall hear the voice of the Son of God, and they that have heard shall live.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
26 For even as the Father has life in himself, so he has given to the Son also to have life in himself,
Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.
27 and has given him authority to execute judgment [also], because he is Son of man.
Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
28 Wonder not at this, for an hour is coming in which all who are in the tombs shall hear his voice,
Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
29 and shall go forth; those that have practised good, to resurrection of life, and those that have done evil, to resurrection of judgment.
og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
30 I cannot do anything of myself; as I hear, I judge, and my judgment is righteous, because I do not seek my will, but the will of him that has sent me.
Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
31 If I bear witness concerning myself, my witness is not true.
Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
32 It is another who bears witness concerning me, and I know that the witness which he bears concerning me is true.
Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33 Ye have sent unto John, and he has borne witness to the truth.
I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
34 But I do not receive witness from man, but I say this that ye might be saved.
Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
35 He was the burning and shining lamp, and ye were willing for a season to rejoice in his light.
Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
36 But I have the witness [that is] greater than [that] of John; for the works which the Father has given me that I should complete them, the works themselves which I do, bear witness concerning me that the Father has sent me.
Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
37 And the Father who has sent me himself has borne witness concerning me. Ye have neither heard his voice at any time, nor have seen his shape,
Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
38 and ye have not his word abiding in you; for whom he hath sent, him ye do not believe.
og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
39 Ye search the scriptures, for ye think that in them ye have life eternal, and they it is which bear witness concerning me; (aiōnios g166)
I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
40 and ye will not come to me that ye might have life.
Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41 I do not receive glory from men,
Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42 but I know you, that ye have not the love of God in you.
men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
43 I am come in my Father's name, and ye receive me not; if another come in his own name, him ye will receive.
Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44 How can ye believe, who receive glory one of another, and seek not the glory which [comes] from God alone?
Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
45 Think not that I will accuse you to the Father: there is [one] who accuses you, Moses, on whom ye trust;
Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
46 for if ye had believed Moses, ye would have believed me, for he wrote of me.
Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,
47 But if ye do not believe his writings, how shall ye believe my words?
Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"

< John 5 >