Job 8
1 And Bildad the Shuhite answered and said,
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 How long wilt thou speak these things? and the words of thy mouth be a strong wind?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Doth God pervert judgment, and the Almighty pervert justice?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 If thy children have sinned against him, he hath also given them over into the hand of their transgression.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 If thou seek earnestly unto God, and make thy supplication to the Almighty,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 If thou be pure and upright, surely now he will awake for thee, and make the habitation of thy righteousness prosperous;
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 And though thy beginning was small, yet thine end shall be very great.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 For inquire, I pray thee, of the former generation, and attend to the researches of their fathers;
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 For we are [but] of yesterday, and know nothing, for our days upon earth are a shadow.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Shall not they teach thee, [and] tell thee, and utter words out of their heart?
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Doth the papyrus shoot up without mire? doth the reed-grass grow without water?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Whilst it is yet in its greenness [and] not cut down, it withereth before any [other] grass.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 So are the paths of all that forget God; and the profane man's hope shall perish,
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Whose confidence shall be cut off, and his reliance is a spider's web.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 He shall lean upon his house, and it shall not stand; he shall lay hold on it, but it shall not endure.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 He is full of sap before the sun, and his sprout shooteth forth over his garden;
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 His roots are entwined about the stoneheap; he seeth the place of stones.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 If he destroy him from his place, then it shall deny him: I have not seen thee!
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Behold, this is the joy of his way, and out of the dust shall others grow.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Behold, God will not cast off a perfect man, neither will he take evil-doers by the hand.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Whilst he would fill thy mouth with laughing and thy lips with shouting,
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 They that hate thee shall be clothed with shame, and the tent of the wicked be no more.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
