Job 38
1 And Jehovah answered Job out of the whirlwind and said,
Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
3 Gird up now thy loins like a man; and I will demand of thee, and inform thou me.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Where wast thou when I founded the earth? Declare, if thou hast understanding.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Who set the measures thereof — if thou knowest? or who stretched a line upon it?
Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
6 Whereupon were the foundations thereof sunken? or who laid its corner-stone,
Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
8 And who shut up the sea with doors, when it burst forth, issuing out of the womb?
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 When I made the cloud its garment, and thick darkness a swaddling band for it;
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
10 When I cut out for it my boundary, and set bars and doors,
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
11 And said, Hitherto shalt thou come and no further, and here shall thy proud waves be stayed?
og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
12 Hast thou since thy days commanded the morning? hast thou caused the dawn to know its place,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 That it might take hold of the ends of the earth, and the wicked might be shaken out of it?
saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 It is changed like the signet-clay; and [all things] stand forth as in a garment:
saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 And from the wicked their light is withholden, and the uplifted arm is broken.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Hast thou entered as far as the springs of the sea? and hast thou walked in the recesses of the deep?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
17 Have the gates of death been revealed unto thee? and hast thou seen the gates of the shadow of death?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Hath thine understanding compassed the breadths of the earth? Declare if thou knowest it all.
Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Where is the way to where light dwelleth? and the darkness, where is its place,
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 That thou shouldest take it to its bound, and that thou shouldest know the paths to its house?
saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
21 Thou knowest, for thou wast then born, and the number of thy days is great!
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Hast thou entered into the storehouses of the snow, and hast thou seen the treasuries of the hail,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 Which I have reserved for the time of distress, for the day of battle and war?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 By what way is the light parted, [and] the east wind scattered upon the earth?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Who hath divided a channel for the rain-flood, and a way for the thunder's flash;
Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 To cause it to rain on the earth, where no one is; on the wilderness wherein there is not a man;
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 To satisfy the desolate and waste [ground], and to cause the sprout of the grass to spring forth?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Hath the rain a father? or who begetteth the drops of dew?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
29 Out of whose womb cometh the ice? and the hoary frost of heaven, who bringeth it forth?
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 When the waters lie hidden as in stone, and the face of the deep holdeth fast together.
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Canst thou fasten the bands of the Pleiades, or loosen the cords of Orion?
Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
32 Dost thou bring forth the constellations each in its season? or dost thou guide the Bear with her sons?
Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Knowest thou the ordinances of the heavens? dost thou determine their rule over the earth?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Dost thou lift up thy voice to the clouds, that floods of waters may cover thee?
Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
35 Dost thou send forth lightnings that they may go, and say unto thee, Here we are?
Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
36 Who hath put wisdom in the inward parts? or who hath given understanding to the mind?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Who numbereth the clouds with wisdom? or who poureth out the bottles of the heavens,
Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 When the dust runneth as into a molten mass, and the clods cleave fast together?
naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Dost thou hunt the prey for the lioness, and dost thou satisfy the appetite of the young lions,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
40 When they crouch in [their] dens, [and] abide in the thicket to lie in wait?
naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
41 Who provideth for the raven his food, when his young ones cry unto God, [and] they wander for lack of meat?
Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
