Job 36
1 And Elihu proceeded and said,
Og Elihu blev ved og sagde:
2 Suffer me a little, and I will shew thee that I have yet words for God.
Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
3 I will fetch my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Creator.
Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
4 For truly my words shall be no falsehood: one perfect in knowledge is with thee.
Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
5 Lo, God is mighty, but despiseth not [any]; mighty in strength of understanding:
Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
6 He saveth not the wicked alive; but he doeth justice to the afflicted.
Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
7 He withdraweth not his eyes from the righteous, but with kings on the throne doth he even set them for ever; and they are exalted.
Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
8 And if, bound in fetters, they be held in cords of affliction,
Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
9 Then he sheweth them their work, and their transgressions, because they have increased.
da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
10 And he openeth their ear to discipline, and commandeth that they return from iniquity.
da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
11 If they hearken and serve [him], they shall accomplish their days in prosperity, and their years in pleasures.
Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
12 But if they hearken not, they shall pass away by the sword, and expire without knowledge.
men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
13 But the godless in heart heap up anger; they cry not when he bindeth them:
Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
14 Their soul dieth in youth, and their life is among the unclean.
Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
15 But he delivereth the afflicted in his affliction, and openeth their ear in [their] oppression.
Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
16 Even so would he have allured thee out of the jaws of distress into a broad place, where there is no straitness; and the supply of thy table [would be] full of fatness.
Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
17 But thou art full of the judgments of the wicked: judgment and justice take hold [on thee].
Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
18 Because there is wrath, [beware] lest it take thee away through chastisement: then a great ransom could not avail thee.
Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
19 Will he esteem thy riches? Not gold, nor all the resources of strength!
Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
20 Desire not the night, when peoples are cut off from their place.
Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
21 Take heed, turn not to iniquity; for this hast thou chosen rather than affliction.
Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
22 Lo, God is exalted in his power: who teacheth as he?
Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Who hath appointed him his way? or who hath said, Thou hast wrought unrighteousness?
Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
24 Remember that thou magnify his work, which men celebrate.
Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
25 All men look at it; man beholdeth [it] afar off.
hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
26 Lo, God is great, and we comprehend [him] not, neither can the number of his years be searched out.
Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
27 For he draweth up the drops of water: they distil in rain from the vapour which he formeth,
Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
28 Which the skies pour down [and] drop upon man abundantly.
hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
29 But can any understand the spreadings of the clouds, [or] the crashing of his pavilion?
Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
30 Lo, he spreadeth his light around him, and covereth the bottom of the sea.
Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
31 For with them he judgeth the peoples; he giveth food in abundance.
Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
32 [His] hands he covereth with lightning, and commandeth it where it is to strike.
Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
33 His thundering declareth concerning him; the cattle even, concerning its coming.
Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
