Job 34
1 Moreover Elihu answered and said,
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hear my words, ye wise [men]; and give ear unto me, ye that have knowledge.
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 For the ear trieth words, as the palate tasteth food.
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 Let us choose for ourselves what is right; let us know among ourselves what is good!
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 For Job hath said, I am righteous, and God hath taken away my judgment:
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 Should I lie against my right? My wound is incurable without transgression.
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 What man is like Job? he drinketh up scorning like water,
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 And goeth in company with workers of iniquity, and walketh with wicked men.
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 For he hath said, It profiteth not a man if he delight himself in God.
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 Therefore hearken unto me, ye men of understanding: Far be wickedness from God, and wrong from the Almighty!
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 For a man's work will he render to him, and cause every one to find according to [his] way.
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Yea, surely, God acteth not wickedly, and the Almighty perverteth not judgment.
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 Who hath entrusted to him the earth? and who hath disposed the whole world?
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 If he only thought of himself, [and] gathered unto him his spirit and his breath,
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 All flesh would expire together, and man would return to the dust.
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 If now [thou hast] understanding, hear this: give ear to the voice of my words!
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Should he that hateth right indeed govern? and wilt thou condemn the All-just?
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Shall one say to a king, Belial? to nobles, Wicked?
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 [How then to him] that accepteth not the persons of princes, nor regardeth the rich man more than the poor? for they are all the work of his hands.
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 In a moment they die, even at midnight the people are convulsed and pass away; and the strong are taken away without hand.
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 For his eyes are upon the ways of man, and he seeth all his steps.
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 There is no darkness, nor shadow of death, where the workers of iniquity may hide themselves.
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 For he doth not long consider a man, to bring him before God in judgment.
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 He breaketh in pieces mighty men without inquiry, and setteth others in their stead;
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 Since he knoweth their actions; and he overthroweth [them] in the night, and they are crushed.
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 He striketh them as wicked men in the open sight of others,
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Because they have turned back from him, and would consider none of his ways;
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 So that they cause the cry of the poor to come unto him, and he heareth the cry of the afflicted.
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 When he giveth quietness, who then will disturb? and when he hideth [his] face, who shall behold him? and this towards a nation, or towards a man alike;
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 That the ungodly man reign not, that the people be not ensnared.
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 For hath he said unto God, I bear [chastisement], I will not offend;
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 What I see not, teach thou me; if I have done wrong, I will do so no more?
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 Shall he recompense according to thy mind? for thou hast refused [his judgment]; for thou so choosest, and not I; speak then what thou knowest.
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 Men of understanding will say to me, and a wise man who heareth me:
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Job hath spoken without knowledge, and his words were not with intelligence.
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
36 Would that Job may be tried unto the end, because of [his] answers after the manner of evil men!
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 For he addeth rebellion unto his sin, he clappeth [his hands] among us, and multiplieth his words against God.
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
