< Job 23 >

1 And Job answered and said,
Men Job svarede og sagde:
2 Even to-day is my complaint bitter: my stroke is heavier than my groaning.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Oh that I knew where I might find him, that I might come to his seat!
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 I would order the cause before him, and fill my mouth with arguments;
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 I would know the words he would answer me, and understand what he would say unto me.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Would he plead against me with [his] great power? Nay; but he would give heed unto me.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 There would an upright man reason with him; and I should be delivered for ever from my judge.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Lo, I go forward, but he is not there; and backward, but I do not perceive him;
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 On the left hand, where he doth work, but I behold [him] not; he hideth himself on the right hand, and I see [him] not.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 But he knoweth the way that I take; he trieth me, I shall come forth as gold.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 My foot hath held to his steps; his way have I kept, and not turned aside.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 Neither have I gone back from the commandment of his lips; I have laid up the words of his mouth more than the purpose of my own heart.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 But he is in one [mind], and who can turn him? And what his soul desireth, that will he do.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 For he will perform [what] is appointed for me; and many such things are with him.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Therefore am I troubled at his presence; I consider, and I am afraid of him.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 For God hath made my heart soft, and the Almighty troubleth me;
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Because I was not cut off before the darkness, neither hath he hidden the gloom from me.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.

< Job 23 >