< Job 20 >

1 And Zophar the Naamathite answered and said,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Therefore do my thoughts give me an answer, and for this is my haste within me.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 I hear a reproof putting me to shame; and [my] spirit answereth me by mine understanding.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Knowest thou [not] this, that of old, since man was placed upon earth,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 The exultation of the wicked is short, and the joy of the ungodly man but for a moment?
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Though his height mount up to the heavens, and his head reach unto the clouds,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 Like his own dung doth he perish for ever; they which have seen him shall say, Where is he?
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 He flieth away as a dream, and is not found; and is chased away as a vision of the night.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 The eye which saw him shall [see him] not again; and his place beholdeth him no more.
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 His children shall seek the favour of the poor, and his hands restore his wealth.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 His bones were full of his youthful strength; but it shall lie down with him in the dust.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 Though wickedness be sweet in his mouth [and] he hide it under his tongue,
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 [Though] he spare it, and forsake it not, but keep it within his mouth,
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 His food is turned in his bowels; it is the gall of asps within him.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 He hath swallowed down riches, but he shall vomit them up again: God shall cast them out of his belly.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 He shall suck the poison of asps; the viper's tongue shall kill him.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 He shall not see streams, rivers, brooks of honey and butter.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 That which he laboured for shall he restore, and not swallow down; its restitution shall be according to the value, and he shall not rejoice [therein].
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 For he hath oppressed, hath forsaken the poor; he hath violently taken away a house that he did not build.
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 Because he knew no rest in his craving, he shall save nought of what he most desired.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Nothing escaped his greediness; therefore his prosperity shall not endure.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 In the fulness of his sufficiency he shall be in straits; every hand of the wretched shall come upon him.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 It shall be that, to fill his belly, he will cast his fierce anger upon him, and will rain it upon him into his flesh.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 If he have fled from the iron weapon, the bow of brass shall strike him through.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 He draweth it forth; it cometh out of his body, and the glittering point out of his gall: terrors are upon him.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 All darkness is laid up for his treasures: a fire not blown shall devour him; it shall feed upon what is left in his tent.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 The heavens shall reveal his iniquity, and the earth shall rise up against him.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 The increase of his house shall depart, flowing away in the day of his anger.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 This is the portion of the wicked man from God, and the heritage appointed to him by God.
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.

< Job 20 >