< Job 16 >

1 And Job answered and said,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 I have heard many such things: grievous comforters are ye all.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Shall words of wind have an end? or what provoketh thee that thou answerest?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 I also could speak as ye: if your soul were in my soul's stead, I could join together words against you, and shake my head at you;
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 [But] I would encourage you with my mouth, and the solace of my lips should assuage [your pain].
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 If I speak, my pain is not assuaged; and if I forbear, what am I eased?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 But now he hath made me weary; ...thou hast made desolate all my family;
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 Thou hast shrivelled me up! it is become a witness; and my leanness riseth up against me, it beareth witness to my face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 His anger teareth and pursueth me; he gnasheth with his teeth against me; [as] mine adversary he sharpeneth his eyes at me.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 They gape upon me with their mouth; they smite my cheeks reproachfully; they range themselves together against me.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 God hath delivered me over to the iniquitous man, and hurled me into the hands of the wicked.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 I was at rest, but he hath shattered me; he hath taken me by the neck and shaken me to pieces, and set me up for his mark.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 His arrows encompass me round about, he cleaveth my reins asunder and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 He breaketh me with breach upon breach; he runneth upon me like a mighty man.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 I have sewed sackcloth upon my skin, and rolled my horn in the dust.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 My face is red with weeping, and on my eyelids is the shadow of death;
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O earth, cover not my blood, and let there be no place for my cry!
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Even now, behold, my Witness is in the heavens, and he that voucheth for me is in the heights.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 My friends are my mockers; mine eye poureth out tears unto God.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Oh that there were arbitration for a man with God, as a son of man for his friend!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 For years [few] in number shall pass, — and I shall go the way [whence] I shall not return.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

< Job 16 >