Job 13
1 Lo, mine eye hath seen all [this], mine ear hath heard and understood it.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 What ye know, I know also: I am not inferior to you.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 But I will speak to the Almighty, and will find pleasure in reasoning with God;
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 For ye indeed are forgers of lies, ye are all physicians of no value.
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Oh that ye would be altogether silent! and it would be your wisdom.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Hear now my defence, and hearken to the pleadings of my lips.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will ye speak unrighteously for God? and for him speak deceit?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Will ye accept his person? will ye contend for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Will it be well if he should search you out? or as one mocketh at a man, will ye mock at him?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 He will certainly reprove you, if ye do secretly accept persons.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Shall not his excellency terrify you? and his dread fall upon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Your memorable sayings are proverbs of ashes, your bulwarks are bulwarks of mire.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Hold your peace from me, and I will speak, and let come on me what [will]!
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Wherefore should I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 Behold, if he slay me, yet would I trust in him; but I will defend mine own ways before him.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 This also shall be my salvation, that a profane man shall not come before his face.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Hear attentively my speech and my declaration with your ears.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Behold now, I have ordered the cause; I know that I shall be justified.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who is he that contendeth with me? For if I were silent now, I should expire.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 Only do not two things unto me; then will I not hide myself from thee.
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Withdraw thy hand far from me; and let not thy terror make me afraid:
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call, and I will answer; or I will speak, and answer thou me.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 How many are mine iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Wherefore dost thou hide thy face, and countest me for thine enemy?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Wilt thou terrify a driven leaf? and wilt thou pursue dry stubble?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth;
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 And thou puttest my feet in the stocks, and markest all my paths; thou settest a bound about the soles of my feet; —
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 One who, as a rotten thing consumeth, as a garment that the moth eateth.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
