Job 11
1 And Zophar the Naamathite answered and said,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Should not the multitude of words be answered? and should a man of much talk be justified?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Should thy fictions make men hold their peace? and shouldest thou mock, and no one make [thee] ashamed?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 For thou sayest, My doctrine is pure, and I am clean in thine eyes.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 But oh that God would speak, and open his lips against thee;
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 And that he would shew thee the secrets of wisdom, how that they are the double of what is realised; and know that God passeth by [much] of thine iniquity!
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Canst thou by searching find out God? canst thou find out the Almighty to perfection?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
8 [It is as] the heights of heaven; what wilt thou do? deeper than Sheol; what canst thou know? (Sheol h7585)
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 The measure thereof is longer than the earth, and broader than the sea.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 If he pass by, and shut up, and call to judgment, who can hinder him?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 For he knoweth vain men, and seeth wickedness when [man] doth not consider it;
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 Yet a senseless man will make bold, though man be born [like] the foal of a wild ass.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 If thou prepare thy heart and stretch out thy hands toward him,
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 If thou put far away the iniquity which is in thy hand, and let not wrong dwell in thy tents;
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 Surely then shalt thou lift up thy face without spot, and thou shalt be stedfast and shalt not fear:
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 For thou shalt forget misery; as waters that are passed away shalt thou remember it;
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 And life shall arise brighter than noonday; though thou be enshrouded in darkness, thou shalt be as the morning,
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 And thou shalt have confidence, because there shall be hope; and having searched about [thee], thou shalt take rest in safety.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Yea, thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; and many shall seek thy favour.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 But the eyes of the wicked shall fail, and [all] refuge shall vanish from them, and their hope [shall be] the breathing out of life.
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
