Ecclesiastes 10
1 Dead flies cause the ointment of the apothecary to stink [and] ferment; [so] a little folly is weightier than wisdom [and] honour.
Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.
2 The heart of a wise [man] is at his right hand; but a fool's heart at his left.
Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,
3 Yea also, when he that is a fool walketh by the way, his sense faileth [him], and he saith to every one [that] he is a fool.
Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.
4 If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for quietness pacifieth great offences.
Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5 There is an evil that I have seen under the sun, as an error [that] proceedeth from the ruler:
Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:
6 folly is set in great dignities, but the rich sit in a low place.
Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.
7 I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.
8 He that diggeth a pit falleth into it; and whoso breaketh down a hedge, a serpent biteth him.
Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;
9 Whoso removeth stones is hurt therewith; he that cleaveth wood is endangered thereby.
den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.
10 If the iron be blunt, and one do not whet the edge, then must he apply more strength; but wisdom is profitable to give success.
Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.
11 If the serpent bite before enchantment, then the charmer hath no advantage.
Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.
12 The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool swallow up himself.
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
13 The beginning of the words of his mouth is folly; and the end of his talk is mischievous madness.
hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.
14 And the fool multiplieth words: [yet] man knoweth not what shall be; and what shall be after him, who will tell him?
Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?
15 The labour of fools wearieth them, because they know not how to go to the city.
Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16 Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes eat in the morning!
Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.
17 Happy art thou, O land, when thy king is a son of nobles, and thy princes eat in [due] season, for strength, and not for drunkenness!
Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.
18 By much sloth fulness the framework falleth in; and through idleness of the hands the house drippeth.
Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.
19 A feast is made for laughter, and wine maketh life merry; but money answereth everything.
Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.
20 Curse not the king, no, not in thy thought; and curse not the rich in thy bedchamber: for the bird of the air will carry the voice, and that which hath wings will tell the matter.
End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.
