< 2 Samuel 22 >
1 And David spoke to Jehovah the words of this song in the day that Jehovah had delivered him out of the hand of all his enemies, and out of the hand of Saul.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 And he said, Jehovah is my rock, and my fortress, and my deliverer;
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 God is my rock, in him will I trust — My shield, and the horn of my salvation, My high tower, and my refuge, My saviour: thou wilt save me from violence.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 I will call upon Jehovah, who is to be praised; So shall I be saved from mine enemies.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 For the waves of death encompassed me, Torrents of Belial made me afraid.
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6 The bands of Sheol surrounded me; The cords of death encountered me; (Sheol )
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol )
7 In my distress I called upon Jehovah, And I cried to my God; And he heard my voice out of his temple, And my cry [came] into his ears.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Then the earth shook, and quaked; The foundations of the heavens trembled And shook because he was wroth.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 There went up a smoke out of his nostrils, And fire out of his mouth devoured: Coals burned forth from it.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 And he bowed the heavens, and came down; And darkness was under his feet.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 And he rode upon a cherub, and did fly; And he was seen upon the wings of the wind.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 And he made darkness round about him a tent, Gatherings of waters, thick clouds of the skies.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 From the brightness before him Burned forth coals of fire.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Jehovah thundered from the heavens, And the Most High uttered his voice.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 And he sent arrows, and scattered [mine enemies]; Lightning, and discomfited them.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 And the beds of the sea were seen, The foundations of the world were uncovered At the rebuke of Jehovah, At the blast of the breath of his nostrils.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 He reached forth from above, he took me, He drew me out of great waters;
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 He delivered me from my strong enemy, From them that hated me; For they were mightier than I.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 They encountered me in the day of my calamity; But Jehovah was my stay.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 And he brought me forth into a large place; He delivered me, because he delighted in me.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Jehovah hath rewarded me according to my righteousness, According to the cleanness of my hands hath he recompensed me.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 For I have kept the ways of Jehovah, And have not wickedly departed from my God.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 For all his ordinances were before me, And his statutes, I did not depart from them,
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 And I was upright before him, And kept myself from mine iniquity.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 And Jehovah hath recompensed me according to my righteousness, According to my cleanness in his sight.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 With the gracious thou dost shew thyself gracious; With the upright man thou dost shew thyself upright;
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 With the pure thou dost shew thyself pure; And with the perverse thou dost shew thyself contrary.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 And the afflicted people thou dost save; And thine eyes are upon the haughty, [whom] thou bringest down.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 For thou art my lamp, Jehovah; And Jehovah enlighteneth my darkness.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 For by thee I have run through a troop; By my God have I leaped over a wall.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 As for God, his way is perfect; The word of Jehovah is tried: He is a shield to all that trust in him.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 For who is God, save Jehovah? And who is a rock, save our God?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 God is my strong fortress, And he maketh my way perfectly smooth.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 He maketh my feet like hinds' [feet], And setteth me upon my high places.
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 He teacheth my hands to war, And mine arms bend a bow of brass.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 And thou didst give me the shield of thy salvation, And thy condescending gentleness hath made me great.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Thou enlargedst my steps under me; And mine ankles did not slip.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 I pursued mine enemies, and destroyed them, And I turned not again till they were consumed.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 And I have consumed them and have crushed them, and they rose not again; Yea, they fell under my feet.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 And thou girdedst me with strength to battle: Thou didst subdue under me those that rose up against me.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 And mine enemies didst thou make to turn their backs unto me, And those that hated me I destroyed.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 They looked, and there was none to save — Unto Jehovah, and he answered them not.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 And I did beat them small as the dust of the earth, I trod them as the mire of the streets; I stamped upon them.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 And thou hast delivered me from the strivings of my people, Thou hast kept me to be head of the nations: A people I knew not doth serve me:
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Strangers come cringing unto me: At the hearing of the ear, they obey me.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Strangers have faded away, And they come trembling forth from their close places.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Jehovah liveth; and blessed be my rock; And exalted be the God, the rock of my salvation,
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 The God who hath avenged me, And hath brought the peoples under me.
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 He brought me forth from mine enemies: Yea, thou hast lifted me up above them that rose up against me; From the man of violence hast thou delivered me.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Therefore will I give thanks to thee, Jehovah, among the nations, And will sing psalms to thy name.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 [It is he] who giveth great deliverances to his king, And sheweth loving-kindness to his anointed, To David, and to his seed for evermore.
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.