< 1 Corinthians 8 >

1 But concerning things sacrificed to idols, we know, (for we all have knowledge: knowledge puffs up, but love edifies.
Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angaar, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab — (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
2 If any one think he knows anything, he knows nothing yet as he ought to know [it].
Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke saaledes, som man bør kende.
3 But if any one love God, he is known of him):
Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
4 — concerning then the eating of things sacrificed to idols, we know that an idol [is] nothing in [the] world, and that there [is] no other God save one.
Hvad altsaa Spisningen af Offerkødet angaar, da vide vi, at der er ingen Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
5 For and if indeed there are [those] called gods, whether in heaven or on earth, (as there are gods many, and lords many, )
Thi om der end er saakaldte Guder, være sig i Himmelen eller paa Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
6 yet to us [there is] one God, the Father, of whom all things, and we for him; and one Lord, Jesus Christ, by whom [are] all things, and we by him.
saa er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
7 But knowledge [is] not in all: but some, with conscience of the idol, until now eat as of a thing sacrificed to idols; and their conscience, being weak, is defiled.
Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8 But meat does not commend us to God; neither if we should not eat do we come short; nor if we should eat have we an advantage.
Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller staa tilbage, om vi ikke spise.
9 But see lest anywise this your right [to eat] itself be a stumbling-block to the weak.
Men ser til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!
10 For if any one see thee, who hast knowledge, sitting at table in an idol-house, shall not his conscience, he being weak, be emboldened to eat the things sacrificed to the idol?
Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil saa ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
11 and the weak [one], the brother for whose sake Christ died, will perish through thy knowledge.
Den skrøbelige gaar jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.
12 Now, thus sinning against the brethren, and wounding their weak conscience, ye sin against Christ.
Men naar I saaledes synde imod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I imod Kristus.
13 Wherefore if meat be a fall-trap to my brother, I will eat no flesh for ever, that I may not be a fall-trap to my brother. (aiōn g165)
Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed spise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder. (aiōn g165)

< 1 Corinthians 8 >