< 1 Corinthians 14 >

1 Follow after love, and be emulous of spiritual [manifestations], but rather that ye may prophesy.
Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.
2 For he that speaks with a tongue does not speak to men but to God: for no one hears; but in spirit he speaks mysteries.
Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.
3 But he that prophesies speaks to men [in] edification, and encouragement, and consolation.
Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.
4 He that speaks with a tongue edifies himself; but he that prophesies edifies [the] assembly.
Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.
5 Now I desire that ye should all speak with tongues, but rather that ye should prophesy. But greater is he that prophesies than he that speaks with tongues, unless he interpret, that the assembly may receive edification.
Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.
6 And now, brethren, if I come to you speaking with tongues, what shall I profit you, unless I shall speak to you either in revelation, or in knowledge, or in prophecy, or in teaching?
Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?
7 Even lifeless things giving a sound, whether pipe or harp, if they give not distinction to the sounds, how shall it be known what is piped or harped?
Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?
8 For also, if the trumpet give an uncertain sound, who shall prepare himself for war?
Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?
9 Thus also ye with the tongue, unless ye give a distinct speech, how shall it be known what is spoken? for ye will be speaking to the air.
Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.
10 There are, it may be, so many kinds of voices in the world, and none of undistinguishable sound.
Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
11 If therefore I do not know the power of the sound, I shall be to him that speaks a barbarian, and he that speaks a barbarian for me.
Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.
12 Thus ye also, since ye are desirous of spirits, seek that ye may abound for the edification of the assembly.
Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå
13 Wherefore let him that speaks with a tongue pray that he may interpret.
" Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.
14 For if I pray with a tongue, my spirit prays, but my understanding is unfruitful.
Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.
15 What is it then? I will pray with the spirit, but I will pray also with the understanding; I will sing with the spirit, but I will sing also with the understanding.
Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.
16 Since otherwise, if thou blessest with [the] spirit, how shall he who fills the place of the simple [Christian] say Amen, at thy giving of thanks, since he does not know what thou sayest?
Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
17 For thou indeed givest thanks well, but the other is not edified.
Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
18 I thank God I speak in a tongue more than all of you:
Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
19 but in [the] assembly I desire to speak five words with my understanding, that I may instruct others also, [rather] than ten thousand words in a tongue.
Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.
20 Brethren, be not children in [your] minds, but in malice be babes; but in [your] minds be grown [men].
Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!
21 It is written in the law, By people of other tongues, and by strange lips, will I speak to this people; and neither thus will they hear me, saith the Lord.
Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
22 So that tongues are for a sign, not to those who believe, but to unbelievers; but prophecy, not to unbelievers, but to those who believe.
Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.
23 If therefore the whole assembly come together in one place, and all speak with tongues, and simple [persons] enter in, or unbelievers, will not they say ye are mad?
Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?
24 But if all prophesy, and some unbeliever or simple [person] come in, he is convicted of all, he is judged of all;
Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,
25 the secrets of his heart are manifested; and thus, falling upon [his] face, he will do homage to God, reporting that God is indeed amongst you.
hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.
26 What is it then, brethren? whenever ye come together, each [of you] has a psalm, has a teaching, has a tongue, has a revelation, has an interpretation. Let all things be done to edification.
Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!
27 If any one speak with a tongue, [let it be] two, or at the most three, and separately, and let one interpret;
Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!
28 but if there be no interpreter, let him be silent in [the] assembly, and let him speak to himself and to God.
Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
29 And let two or three prophets speak, and let the others judge.
Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;
30 But if there be a revelation to another sitting [there], let the first be silent.
men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!
31 For ye can all prophesy one by one, that all may learn and all be encouraged.
Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,
32 And spirits of prophets are subject to prophets.
og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.
33 For God is not [a God] of disorder but of peace, as in all the assemblies of the saints.
Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder
34 Let [your] women be silent in the assemblies, for it is not permitted to them to speak; but to be in subjection, as the law also says.
skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.
35 But if they wish to learn anything, let them ask their own husbands at home; for it is a shame for a woman to speak in assembly.
Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.
36 Did the word of God go out from you, or did it come to you only?
Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?
37 If any one thinks himself to be a prophet or spiritual, let him recognise the things that I write to you, that it is [the] Lord's commandment.
Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
38 But if any be ignorant, let him be ignorant.
Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!
39 So that, brethren, desire to prophesy, and do not forbid the speaking with tongues.
Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!
40 But let all things be done comelily and with order.
Men alt ske sømmeligt og med Orden!

< 1 Corinthians 14 >