< Psalms 88 >
1 A Canticle Psalm to the sons of Korah. Unto the end. For Mahalath, to answer the understanding of Heman the Ezrahite. O Lord, God of my salvation: I have cried out, day and night, in your presence.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 Let my prayer enter in your sight. Incline your ear to my petition.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
3 For my soul has been filled with evils, and my life has drawn near to Hell. (Sheol )
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol )
4 I am considered to be among those who will descend into the pit. I have become like a man without assistance,
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 idle among the dead. I am like the wounded sleeping in sepulchers, whom you no longer remember, and who have been repelled by your hand.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 They have lain me in the lower pit: in dark places and in the shadow of death.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Your fury has been confirmed over me. And you have brought all your waves upon me.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 You have sent my acquaintances far from me. They have set me as an abomination to themselves. I was handed over, yet I did not depart.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 My eyes languished before destitution. All day long, I cried out to you, O Lord. I stretched out my hands to you.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Will you perform wonders for the dead? Or will physicians raise to life, and so confess to you?
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Could anyone declare your mercy in the sepulcher, or your truth from within perdition?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Will your wonders be known in the darkness, or your justice in the land of oblivion?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 And I have cried out to you, O Lord, and in early morning, my prayer will come before you.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Lord, why do you reject my prayer? Why do you turn your face away from me?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 I am poor, and I have been amid hardships from my youth. And, though I have been exalted, I am humbled and disturbed.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Your wrath has crossed into me, and your terrors have disturbed me.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 They have surrounded me like water, all day long. They have surrounded me, all at once.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Friend and neighbor, and my acquaintances, you have sent far away from me, away from misery.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.