< Psalms 3 >
1 A Psalm of David. When he fled from the face of his son, Absalom. Lord, why have those who trouble me been multiplied? Many rise up against me.
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Many say to my soul, “There is no salvation for him in his God.” (Pause)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 But you, Lord, are my supporter, my glory, and the one who raises up my head.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 I have cried out to the Lord with my voice, and he has heard me from his holy mountain. (Pause)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 I have slept, and I have been stupefied. But I awakened because the Lord has taken me up.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 I will not fear the thousands of people surrounding me. Rise up, Lord. Save me, my God.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 For you have struck all those who oppose me without cause. You have broken the teeth of sinners.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Salvation is of the Lord, and your blessing is upon your people. (Pause)
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)