< Psalms 102 >

1 The prayer of the pauper, when he was anxious, and so he poured out his petition in the sight of the Lord. O Lord, hear my prayer, and let my outcry reach you.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Do not turn your face away from me. In whatever day that I am in trouble, incline your ear to me. In whatever day that I will call upon you, heed me quickly.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 For my days have faded away like smoke, and my bones have dried out like firewood.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 I have been cut down like hay, and my heart has withered, for I had forgotten to eat my bread.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Before the voice of my groaning, my bone has adhered to my flesh.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 I have become like a pelican in solitude. I have become like a night raven in a house.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 I have kept vigil, and I have become like a solitary sparrow on a roof.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 All day long my enemies reproached me, and those who praised me swore oaths against me.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 For I chewed on ashes like bread, and I mixed weeping into my drink.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 By the face of your anger and indignation, you lifted me up and threw me down.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 My days have declined like a shadow, and I have dried out like hay.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 But you, O Lord, endure for eternity, and your memorial is from generation to generation.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 You will rise up and take pity on Zion, for it is time for its mercy, for the time has come.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 For its stones have pleased your servants, and they will take pity on its land.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 And the Gentiles will fear your name, O Lord, and all the kings of the earth your glory.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 For the Lord has built up Zion, and he will be seen in his glory.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 He has noticed the prayer of the humble, and he has not despised their petition.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Let these things be written in another generation, and the people who will be created will praise the Lord.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 For he has gazed from his high sanctuary. From heaven, the Lord has beheld the earth.
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 So may he hear the groans of those in shackles, in order that he may release the sons of the slain.
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 So may they announce the name of the Lord in Zion and his praise in Jerusalem:
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 while the people convene, along with kings, in order that they may serve the Lord.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 He responded to him in the way of his virtue: Declare to me the brevity of my days.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Do not call me back in the middle of my days: your years are from generation to generation.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 In the beginning, O Lord, you founded the earth. And the heavens are the work of your hands.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 They will perish, but you remain. And all will grow old like a garment. And, like a blanket, you will change them, and they will be changed.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Yet you are ever yourself, and your years will not decline.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 The sons of your servants will live, and their offspring will be guided aright in every age.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

< Psalms 102 >