< Job 16 >

1 Then Job, answering, said:
Da svarede Job og sagde:
2 I have often heard such things; you are all aggravating comforters.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Will there be no end to windy words? Or is it at all a burden to you, if you speak?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 I, too, can speak like you; and I also wish that your soul favored my soul. I would also comfort you with speeches and would wag my head over you.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 I would strengthen you with my mouth, and would move my lips, as if being lenient to you.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 But what can I do? When I am speaking, my grief will not be quiet; and if I am quiet, it will not withdraw from me.
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 But now my grief has crushed me, and all my limbs have been reduced to nothing.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 My wrinkles bear witness against me, and a liar rises up against my face, contradicting me.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 He has gathered together his fury towards me, and, threatening me, he has roared against me with his teeth; my enemy has beheld me with terrible eyes.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 They have opened their mouths against me, and, reproaching me, they have struck me on the cheek; they are nourished by my sufferings.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 God has confined me with the immoral, and he has delivered me into the hands of the impious.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 I, who once was wealthy, am now crushed. He has grabbed me by my neck; he has broken me and has placed me before him as a sign.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 He has surrounded me with his lances. He has severely wounded my lower back, he has not been lenient, and he has poured out my organs upon the earth.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 He has cut me with wound after wound. He has rushed upon me like a giant.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 I have sewn sackcloth over my skin, and I have covered my body with ashes.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 My face is swollen from weeping, and my eyelids have dimmed my vision.
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 These things I have endured without iniquity in my hand, while I held pure prayers before God.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 O earth, do not conceal my blood, nor let my outcry find a hiding place in you.
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 For behold, my witness is in heaven, and my confidante is on high.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 My friends are full of words; my eye rains tears upon God.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 And I wish that a man might be so judged before God, just as the son of man is judged with his assistant!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 For behold, a few years pass by, and I am walking a path by which I will not return.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

< Job 16 >